Flådestyring
Fordele ved at bruge GPS-trackere
Af Vevisec ·
Mange tænker først på genfinding efter tyveri, når talen falder på GPS-trackere. Det er en vigtig funktion, men langt fra den eneste. Når trackerne først er monteret, giver de adgang til data, der kan bruges i den daglige drift. Her er ni fordele, du kan få ud af dem.
1. Live overblik
En GPS-tracker fra Vevisec opdaterer positionen hvert 10. sekund, når køretøjet er i bevægelse. Du kan derfor altid se, hvor biler og maskiner befinder sig.
2. Rapporter
Rapportsystemet rummer mere end 40 forskellige rapporttyper, som kan tilpasses efter behov. Det gør det lettere at optimere driften og at have dokumentationen i orden, når der bliver spurgt til kørsel, tidsforbrug eller kilometer.
3. CO2-beregning
Systemet kan beregne køretøjernes CO2-forbrug. Det er en fordel, når kunder, samarbejdspartnere eller myndigheder beder om dokumentation for jeres klimaaftryk. Læs mere om CO2-rapportering.
4. Alarmer
Du kan få en alarm ved en række hændelser. Det kan fx være, hvis trackeren bliver frakoblet, hvis et køretøj forlader en bestemt zone, eller hvis en maskine bliver startet uden for normal arbejdstid.
5. Chaufførscore og green driving
Med green driving kan du trække rapporter, der viser, om der bremses for hårdt, accelereres for hurtigt eller tages sving med for høj fart. En roligere kørestil giver mindre slid på bilerne og lavere udgifter til service.
6. Vedligeholdelse
Systemet kan give besked via mail eller push, når det er tid til service. Påmindelsen kan sættes op ud fra antal dage, antal kilometer eller antal motortimer. Så bliver bilen eller maskinen serviceret til tiden, og du undgår uforudsete udgifter.
7. Geofence-zoner
En geofence-zone er et område, du tegner på kortet. Forlader en tracker zonen, kan du få en alarm, hvilket giver tryghed i forhold til tyveri. Zonerne kan også bruges til at registrere, hvor lang tid et køretøj har været inden for et bestemt område. Ud fra det kan du trække en rapport, der viser præcist, hvor mange timer der kan faktureres.
8. Ruter
Du kan se de ruter, dine biler har kørt, og afspille dem igen.
9. Opgaver
Med det indbyggede opgavesystem kan du oprette opgaver, som medarbejderne ser i appen og krydser af, når de er udført.
Vælg det system, der passer
Funktionerne findes i vores flådestyringsplatforme. Læs mere om FleetPlus og FleetOne, eller kontakt os, hvis du vil høre, hvilke fordele der er mest relevante for jeres virksomhed.