I sæsonen ligger båden typisk ved en bro, hvor mange mennesker har adgang, og hvor ingen lægger mærke til, at den sejler ud en sen aften. Her gør en geofence-zone den største forskel: du tegner en zone om havnen i appen, og forlader båden zonen, får du en alarm på app, mail eller SMS. Så ved du det med det samme i stedet for, når du kommer ned til en tom plads. En batteritracker sender sjældnere, når båden ligger stille, og oftere, når den bevæger sig. Derfor holder batteriet længe, selvom trackeren sidder om bord hele sæsonen.
Om vinteren står båden ofte på en trailer eller i et bådstativ på en opbevaringsplads, nogle gange langt fra hjemmet. Det er her, en tyv har god tid. Da trackeren sidder i selve båden, følger den med, uanset om båden bliver sejlet væk eller læsset på en trailer og kørt bort. Trackerne virker i over 100 lande, inklusive hele Europa, så du kan fortsat se positionen, hvis båden bliver kørt over grænsen. Står båden på en trailer, du også vil holde øje med, kan traileren få sin egen tracker, så du kan se begge dele i samme app.
På mange mindre både og joller er påhængsmotoren det mest værdifulde, og den kan skrues af på kort tid. En tracker i skroget fortæller, hvor båden er, men ikke hvor motoren er, hvis den bliver taget alene. Sørg derfor for en god motorlås, og mærk motoren, så den kan genkendes. Er motoren værd at følge for sig selv, kan en lille Yabby give mening, hvis du kan finde en tør og fast plads til den. Ring gerne til os, så finder vi en løsning, der passer til netop din motor.
En jolle eller en lille åben båd har sjældent et lukket rum, hvor en tracker kan sidde tørt. Her er størrelsen vigtig. Yabby måler 84 × 63 × 24 mm og kan skjules i et lille lukket rum, under en tofte eller i en lukket kasse om bord. Den kan indstilles fra hvert 3. minut til én gang i døgnet, så du selv styrer, hvor længe batteriet skal holde. Ligger jollen på land eller på en trailer det meste af tiden, er det ofte her, den er mest udsat.
En batteritracker skal sidde tørt, skjult og med frit udsyn til himlen gennem glasfiber, træ eller plast. Metal skærmer for signalet, så undgå at lægge den i metalkasser eller tæt op ad motor og tanke af metal.
- 1Find et tørt, lukket rum i båden, fx et skab i kahytten, under en køje eller i en stuvekiste over vandlinjen.
- 2Hold trackeren væk fra bundvand, spuleafløb og steder, hvor der samler sig kondens.
- 3Undgå metal omkring trackeren. Glasfiber, træ og plast lukker signalet igennem, metal gør ikke.
- 4Fastgør trackeren, så den ikke glider rundt, når båden krænger eller bliver kørt på trailer.
- 5Vælg en plads, en tyv ikke kigger efter, og hvor den ikke ses fra dækket.
- 6Tjek i appen, at trackeren sender en position fra den valgte plads, før du lukker rummet.
Opdager du, at båden er væk, eller får du en alarm fra geofence-zonen om havnen, så handl roligt og i denne rækkefølge.
- 1Åbn appen og se bådens seneste position, og om den er på vej væk.
- 2Tag ikke selv ud efter båden, og konfrontér ikke tyven.
- 3Ring til politiet på 114. Sker tyveriet lige nu, så ring 112.
- 4Del positionen med politiet, og hold øje med den i appen, så du kan give besked, hvis båden flytter sig.
- 5Kontakt dit forsikringsselskab og anmeld tyveriet.
- 6Ring gerne til Vevisec på 60 17 01 94, hvis du har brug for hjælp til appen undervejs.
Ring til os: 60 17 01 94